Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter stor bombe: Fem bud på en Salah-afløser

Af Emil Plovgaard
11.02.2025 Kl. 17:32

Er Mohamed Salah snart fortid hos Liverpool?

Noget kunne tyde på det, efter den bombe, som den tidligere Liverpool-spiller Dejan Lovren mandag sprang.

Her lød det – fra en af Salahs næreste venner – at en exit kunne være tæt på for Mohamed Salah. Egypteren har kontraktudløb til sommer og sættes i forbindelse med et skifte til Saudi-Arabien.

– Jeg skal passe på, hvad jeg siger nu, for jeg ved en masse ting. Ærligt talt kender jeg ikke de præcise tal, men uanset hvad han beder om, synes jeg, at han fortjener det. Det er simpelt – denne fyr gør sit arbejde på banen.

– Nogle vil sige, at han snart bliver 33 år, men se på Ronaldo – han er 40 år og spiller stadig. Mohamed Salah scorer stadig mål. Han er i fantastisk fysisk og mental form.

– Han spiller stadig for landsholdet, så hvad er problemet? Han er syv-otte år yngre end Ronaldo. Så hvad er problemet med Salah? Ingen kan svare på det, og det er derfor, jeg synes, det er svært.

– Salah mener, at der mangler nogle ting fra klubbens side, og jeg håber, at de snart bliver løst. Men den nuværende virkelighed er, at han er tættere på at smutte end at blive.

– Alle ønsker, at han bliver, og personligt vil jeg også gerne have, at han bliver. Jeg ringede til ham en dag og sagde: ‘Mo, du er nødt til at tænke på dig selv. Se på alt det, du har givet denne klub, og hvad du stadig kan give’, fortalte Lovren i et interview for nylig.

Fem bud på en Salah-afløser

Det bliver noget af en opgave at skulle erstatte Mohamed Salah. Ikke desto mindre har Liverpool.com kastet sig ud i at kigge på, hvem der er i spil til at erstatte The Egyptian King.

Mediet peger på i alt fem mulige afløsere.

Det drejer sig om følgende:

  • Bryan Mbeumo, Brentford
  • Rodrygo, Real Madrid
  • Jarrod Bowen, West Ham
  • Johan Bakayoko, PSV Eindhoven
  • Antoine Semenyo, Bournemouth

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce