Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter voldsomme anklager: Nu bryder Antony tavsheden

Af Jeppe Augustsen
04.09.2023 Kl. 19:16
Antony bryder tavsheden efter de voldsomme anklager.

Tilbage i juni kom det frem, at den brasilianske DJ Gabriela Cavallin havde indgivet en politianmeldelse mod Antony fra Manchester United.

Her anklagede hun ham for vold, trusler og legemsbeskadigelse.

 

I dag er nogle af de beviser, som Gabriela Cavallin hævder at have, blevet lækket i den brasilianske presse, hvor hun hævder, at Antony har truet med at dræbe deres søn – som hun senere mistede under graviditeten. 

Nu har Antony selv reageret på disse anklager, hvor han igen slår fast, at han er uskyldig i anklagerne.

– Af respekt for mine fans, venner og familie føler jeg mig forpligtet til at udtale mig offentligt omkring de falske anklager, jeg har været offer for, skriver Antony på Instagram og fortsætter:

– Fra begyndelsen har jeg håndteret dette seriøst og med respekt, og jeg har givet politiet de nødvendige forklaringer. Politiets efterforskning er fortrolig, og derfor kan jeg ikke offenliggøre indholdet af den.

– Jeg kan dog med overbevisning sige, at disse beskyldninger er falske, og beviserne har allerede vist, at jeg er uskyldig i disse anklager. 

– Jeg havde et tumult forhold med Ms. Gabriela, hvor der var verbale fornærmelser fra begge sider, men jeg har aldrig gjort noget fysisk. 

– Hver gang, om det er som vidne eller i et interview, kommer hun med en ny version af beskyldningerne. Derfor benægter jeg anklagerne og vil gøre det klart, at jeg er rådighed for de brasilianske myndigheder. Jeg stoler på, at politiets igangværende efterforskning vil vise sandheden om min uskyld.


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce