Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekskluderet fra truppen: Er han på vej til Old Trafford?

Af Jeppe Augustsen
04.08.2024 Kl. 14:39

Fremtiden for Sofyan Amrabats vedkommende er uvis.

Meget tyder dog på, at den marokkanske midtbanespiller ikke fortsætter i Fiorentina, hvor han lige nu er på kontrakt.

I sidste sæson fik han sit drømmeskifte, da han skiftede til Manchester United på en lejeaftale, som inkluderede en købsoption.

Den blev ikke aktiveret af De Røde Djævle, men Erik ten Hag har angiveligt stadig marokkaneren på ønskelisten.

Og i den italienske avis La Nazione bliver det i dag meldt, at Sofyan Amrabat i øjeblikket ikke træner med resten af truppen i Fiorentina.

Liverpool gav United en røvfuld

Den 27-årige midtbanespiller har et år tilbage af sin kontrakt med Fiorentina, og det tyder på et permanent exit denne sommer.

Det vides endnu ikke, hvornår han vil vende tilbage til træningssessionerne med resten af truppen.

Manchester United vil angiveligt have nogle andre vilkår ved et potentielt køb, end det der blev aftalt i den tidligere aftale med den italienske klub.

I lejeaftale sidste sommer blev der efter sigende inkluderet en købsoption på omkring 190 millioner kroner, og det vil De Røde Djævle ikke betale.

Erik ten Hag med overraskende Sancho-melding

Det meldes også i pressen, at det er Manuel Ugarte, der er Manchester Uniteds førsteprioritet, som de også har afgivet et bud på.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce