Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert i voldsom kritik af City

Af Mikkel Wittorff Hollmann
10.11.2024 Kl. 13:21

Manchester City tabte, da de lørdag besøgte Brighton.

Pep Guardiolas ellers så sejrsvante mandskab var længe foran, men to sene Brighton-scoringer punkterede Citys føring og sørgede i stedet for, at alle tre point blev i Brighton.

På bagkant af kampen var særligt én ekspert ude med riven efter Manchester City.

Læs også: Brightons træner i vild hyldest af O’Riley

Nemlig Jamie Redknap, der i skarpe vendinger kritiserede den indsats, som holdet leverede særligt i anden halvleg.

– Det er en af de dårligste halvlege, jeg har set fra et Pep Guardiola-hold.

– De var dårlige, de forsvarede ikke, de vandt ikke de individuelle kampe, og de spillede ikke bolden frem.

– Første halvleg var de fremragende, men i anden halvleg, da Hürzeler (Fabian, red.) lavede udskiftningerne, var der kun et hold, der kunne vinde, lød det fra Jamie Redknapp på Sky Sports ifølge BBC Sport.

Manchester Citys nederlag betød også, at Pep Guardiola brød en imponerende stime.

Der venter nu Manchester City og resten af Premier League-holdene en landskampspause, inden det igen går løs om små to uger.

Til den tid skal Pep Guardiolas mandskab op imod Tottenham, der kommer på besøg på Etihad Stadium. Her har de lyseblå fra Manchester revanche til gode. I den forgangne uge var det nemlig Tottenham, der sendte City ud af Carabao Cuppen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce