Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert sender klar besked: Kun én klub kan udfordre Liverpool nu

Af Alexander Walther Petersen
28.12.2024 Kl. 13:57

Der er flere overraskelser i toppen af Premier League i denne sæson, hvor Liverpool har førertrøjen på.

Nottingham Forest, Chelsea og Arsenal befinder sig alle bag Liverpool, men kun én klub kan udfordre dem. Sådan lyder meldingen fra Jamie Carragher ifølge The Telegraph.

Jamie Carragher ser hverken Nottingham Forest eller Chelsea, som reelle titeludfordrere. Eksperten har dog stor respekt for Premier Leagues tredjeplads i form af Chelsea.

LÆS OGSÅ: Chokskifte: Cristiano Ronaldo kan skifte til Premier League i januar

– Enzo Maresca har gjort det fremragende i Chelsea i denne sæson. Jeg kom i tvivl, da de sagde farvel til Mauricio Pochttino sidste sommer. Men nu har de fundet en træner, der virkelig har fået sat skik på holdet.

– Dog ser jeg ikke, at Chelsea er helt klar til at blive engelske mestre. De mangler blandt andet en bedre målmand og midterforsvarer før de er godt nok rustet.

Derfor er Jamie Carragher overbevist om, at mesterskabet kun kan falde i hænderne på to klubber, nemlig Liverpool eller Arsenal.

– Arsenals største problem lige nu er de mange skader. Jeg tror dog fortsat, de kan følge med Liverpool i titelkampen indtil marts måned. Her vil Liverpool formentlig blive for stærke, fordi de blandt andet har den bedste offensive pakke i Premier League, lyder det fra den tidligere engelske landsholdsspiller.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Liverpool-stjerne vil væk

Arsenal har efter gårsdagens sejr over Ipswich blot seks point op til The Reds på førstepladsen, men Liverpool har spillet en kamp færre.

The Gunners skal først i aktion næste år, når turen går til London for at møde Thomas Franks Brentford-mandskab 1. januar. Liverpools sidste kamp i dette kalenderår er ligeledes i London på udebane, hvor West Ham venter søndag kl. 18:15.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce