Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert skamroser Manchester United

Af Mikkel Wittorff Hollmann
22.09.2024 Kl. 07:54

Manchester United måtte efter en resultatmæssig god uge tage til takke med et uafgjort resultat, da de lørdag aften stødte sammen med Crystal Palace på Selhurst Park.

Et resultat, der nok skuffede de fleste United-fans, men præstationen er der ingen grund til at være skuffet over.

Læs også: Teori florerer: Derfor blev Rashford droppet

I hvert fald ikke hele præstationen, for dele af den var faktisk glimrende, mener en af Viaplays eksperter.

Det er Peter Kjær, der efter kampen var ude med særdeles rosende ord om Manchester United.

– Jeg synes, hvis vi tager afsæt i deres første halvleg, at de var klart dominerende.

– Jeg tror også, vi sagde i pausen, eller jeg gjorde i hvert fald, at de første 35 minutter var det bedste, jeg har set United spille i rigtig, rigtig lang tid. Det var bare fodbold helt uden bekymringer, det var fodbold med god bevægelse, de skabte masser af muligheder, og de kom alle steder fra, sagde han i Viaplays studie i kølvandet på opgøret.

Christian Eriksen startede inde for Manchester United for tredje kamp i træk.

Danskeren blev skiftet ud efter 76 minutter, hvor han gjorde plads til Manuel Ugarte.

Manchester Uniteds næste opgave er på onsdag, hvor de møder hollandske Twente i Europa League.

Denne gang kan Erik ten Hags tropper blive på eget græs. Kampen spilles nemlig på Old Trafford.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce