Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert udpeger fire kandidater til dansk landstrænerjob

Af Christian Frese
19.07.2024 Kl. 11:15

Åge Hareide, Ståle Solbakken, Erik Hamrén og Frank de Boer.

Det er de fire bedste bud, som TV2 SPORTs fodboldekspert Mads Junker har på en kommende dansk landstræner.

Dermed forventer Junker ikke, at trænere som Thomas Frank eller Jon Dahl Tomasson kan komme i spil foreløbigt.

– Jeg har meget, meget svært ved at se en dansk træner overtage lige nu. Der er ikke rigtig en, der passer profilen med at være ledig og have den nødvendige erfaring, siger Junker.

Både en anden af TV2 Sports eksperter Lars Jakobsen og fodboldredaktør Carsten Werge peger på Frank som den mest oplagte dansker. Begge tvivler dog på, at det bliver ham, der overtager fra Hjulmand.

Siden sit stop som dansk landstræner har Hareide trænet Rosenberg og Malmø. Fra august 2023 har han været landstræner for Island. Solbakken blev fyret i FCK i oktober 2020, og to måneder senere blev han landstræner for Norge. Det job har han fortsat.

Modsat de to andre skandinaver har Hamrén pt. ikke noget job. Han har været arbejdsløs siden fyringen fra AaB sidste forår. Tidligere har han været både svensk og islandsk landstræner.

Endelig er De Boer ligeledes fri på markedet. Den tidligere hollandske landstræner nåede kun lidt over fire måneder i Al-Jazira inden stoppet i december 2023. Han ledte Holland mellem september 2020 og juni 2021.

Den tidligere assistenttræner Morten Wieghorst er blevet udpeget som midlertid landstræner året ud.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce