Elias Jelert rygtes til Premier League
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Den tidligere Superliga-profil Elias Jelert kan måske være på vej til Premier League.
Nu er der i hvert fald opstået et rygte om den danske forsvarsspiller. Han sættes nemlig i forbindelse med et skifte til verdens bedste liga.
Det er det tyrkiske medie Sabah, som hævder, at Ipswich Town er interesseret i Elias Jelert. For nylig blev han også sat i forbindelse med Everton.
Meldingen går desuden på, at Ipswich Town endda allerede har afgivet et bud på højrebacken. Der er dog ingen meldinger om, hvad buddet lyder på.
Dog kan Sabah fortælle, at Galatasaray håber at få omtrent 70 millioner kroner for danskeren. Det er nogenlunde tilsvarende til, hvad den tyrkiske storklub betalte for at købe ham i FC København.
Det skifte blev en realitet i sommerens transfervindue, men indtil videre har det ikke været en succes.
Den 21-årige dansker har godt nok spillet 25 kampe for Galatasaray, men det har primært været som indskifter. Han har således kun fået 669 minutter på banen i alt. Det svarer til lige under 27 minutter per kamp.
Læs også: Damsgaard sætter alle til vægs
Han underskrev en femårig kontrakt med Galatasaray, men måske kan han allerede være på vej væk.
Nu synes et skifte til Premier League at være en mulighed for danskeren.