Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

EM 2028 med flere opsigtsvækkende nyheder

Af Morten Jørgensen
15.06.2024 Kl. 09:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Vi har fået sat gang i EM 2024, men der arbejdes allerede på EM i 2028, og nu er der tilsyneladende blevet truffet en opsigtsvækkende beslutning. 

Annonce

For The Times kan nu fortælle, at UEFA har tænkt sig at give Cardiff æren af at afholde åbningskampen på slutrunden, som Storbritannien og Irland deler mellem sig. 

Millennium Stadium i Cardiff kan huse næsten 74.000 tilskuere og er det største stadion i Wales. Det er dog en del mindre end Wembley, som kan huse 90.000 tilskuere. 

Her er vores bud på, hvem der bliver EM-slutrundens største skuffelse

I England var der et håb om, at Wembley kunne lægge rammer til åbningskampen, men sådan bliver det med al sandsynlighed ikke. 

I stedet kan englænderne trøste sig med, at begge semifinaler og finalen skal spilles på Wembley i 2028. 

Ydermere forventer UEFA lige nu også, at Nordirland trækker sig som vært, fordi der er problemer med at rejse penge til at renovere Casement Park. 

Det stadion skulle egentlig huse fire kampe, men sådan bliver det muligvis ikke. I stedet vil kampene blive spredt ud over Wembley, Millenium Stadium, Hampden Park og Aviva Stadium i Dublin. 

Ingen af værtslandene er samtidig sikret en plads ved slutrunden. De skal alle gennem EM-kvalifikationen, om end UEFA dog har reserveret to pladser, hvis værtsnationerne ikke formår at kvalificere sig. 

Hvis alle værtslande misser kvalifikationen, vil de to bedst placerede af dem i kvalifikationen få reservepladserne. 

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce