Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

EM er ovre for spansk stjerne

Af Emil Plovgaard
05.07.2024 Kl. 19:53

Det bliver ikke til mere EM-fodbold for Pedri.

Han er nemlig færdig ved sommerens slutrunde i Tyskland.

Det bekræfter det spanske fodboldforbund ifølge Alfredo Martínez, der er journalist på Onda Cero.

– Pedri lider af en forstuvning af sit venstre knæ.

– Flere undersøgelser vil blive udført for at lukke mistanken om lignende skader.

– EM-slutrunden er slut.

– Meget slem tackling af Kroos, beretter Martínez på det sociale medie X fredag aften.

Toni Kroos slap fra hændelsen uden en advarsel.

Kroos stødte sammen med 21-årige Pedri i de indledende minutter af opgøret.

– Jeg mener, Tyskland er heldige med ikke at få en advarsel, lød det fra den tidligere engelske landsholdsanfører Stuart Pearce til talkSPORT.

Pedri blev siden udskiftet og erstattet af Dani Olmo, som gjorde en god figur i opgøret.

Han bragte blandt andet Spanien foran med 1-0. En stilling, som blev udlignet af Tyskland få minutter før ordinær tid.

Du kan følge aftenens EM-kampe i vores EM LIVEBLOG.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce