Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

EM i fare? Stor oversvømmelser i Tyskland

Af Jeppe Augustsen
02.06.2024 Kl. 18:58

Om præcis 12 dage er EM-slutrunden går i gang.

Det er midt i sommeren i Europa, men det er ikke alle steder, at der er skyfrit og varmt vejr.

I Tyskland, som er værter for EM-slutrunden, er man ramt af massiv regnskyld, og man frygter, at det kan påvirke slutrunden. Det skriver DR.

Det er især i det sydlige Tyskland, hvor man har oplevet meget regn de seneste døgn, som har resulteret i oversvømmelser.

DR skriver, at oversvømmelserne indtil videre har kostet én person livet efter en 42-årig brandmand kæntrede i sin båd i forbindelse med en redningsaktion.

Lykke Friis, som er direktør for tænketanken EUROPA, har udtalt, at man i det tyske frygter tilstande som ved VM-slutrunden, hvor Tyskland også var værter.

– Man forudser altså, at der kan være meget regn i lige netop den periode. I dag skulle Ukraines landshold have trænet på Nürnberg stadion, men det kan de ikke, siger Lykke Friis til DR.

– Tyskerne er begyndt at frygte, at det, de håbede ville blive et sommereventyr lige som i 2006, hvor de havde VM, kan gå hen og blive et oversvømmelsesmareridt.

I det sydtyske er München og Stuttgart værtsbyer, og her skal Danmark spille to af deres gruppespilskampe.

Første kampe er mod Slovenien i Stuttgart, mens den sidste gruppespilskamp mod Serbien spilles i München. Kampen mod England spilles i Frankfurt.

I nogle dele af Tyskland er der erklæret undtagelsestilstand efter steder har fået en måneds regn på blot et døgn.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce