Emery afslører: Er bange for Onana
Aston Villa-manager Unai Emery har udpeget André Onana som en af de vigtigste spillere, der er på lønningslisten hos Manchester United.
Ifølge spanieren er Onana fantastisk i opbygningsspillet, og derfor må Villa forsøge at forhindre rytmen, som United lægger for dagen.
– Vi er nødt til at forsøge at stoppe dem, og det begynder allerede ved målmanden, for hans opbygningsspil er fantastisk.
– Deres midtstoppere kan godt lide at spille, bygge spillet op og kontrollere boldbesiddelsen. De forsøger at få nogle gode kombinationer på banen.
– Luke Shaw er meget farlig, og Diogo Dalot er inde i en god gænge. Casemiro er en meget vigtig spiller for dem. De har gode kantspillere og angribere, og det er min bekymring, lyder det fredag fra Emery ifølge Manchester Evening News.
Onana har længe haft det svært, idet han blot har holdt målet rent 10 gange i 33 kampe.
I den forgangne weekends sejr over West Ham holdt han dog buret rent for syvende gang i denne Premier League-sæson.
Aston Villa og Manchester United mødes søndag klokken 17.30.
Hjemmeholdet fra Birmingham indtager fjerdepladsen i Premier League, hvor der er otte point ned til Manchester United på sjettepladsen.
Tidligere på sæsonen lykkedes det De Røde Djævle at snuppe en sejr mod Aston Villa, som man besejrede med 3-2, efter at have været bagud 2-0.
Det er ikke kun Unai Emery, der har forsvaret Onana i løbet af denne sæson. Læs mere her.