Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Én årsag: Derfor afblæste Arsenal jagten på Osimhen

Af Emil Plovgaard
13.09.2024 Kl. 17:24

Victor Osimhen blev i sommerens løb kædet kraftigt sammen med et exit fra Napoli.

Klubber som Chelsea, Paris Saint-Germain og Al-Ahli fra Saudi-Arabien var alle ude efter den 25-årige nigerianer.

Læs også: Erik ten Hag på en delt førsteplads: Her er favoritterne til næste fyring

Det blev dog i stedet Galatasaray, som Osimhen skiftede til. Her skal han være sæsonen ud, og Napoli har allerede fundet hans afløser i form af Romelu Lukaku fra Chelsea.

Men nu viser det sig, at Arsenal også blev tilbudt muligheden for at hente Osimhen.

Arsenal blev dog skræmt væk af idéen om at skulle betale hans frikøbsklausul, der lød på mere end 885 millioner kroner. Sådan lyder det fra den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano ifølge Daily Mirror.

Arsenals interesse for Osimhen går langt tilbage i tiden. Under Arsene Wengers ledelse fik man også muligheden for at hente angriberen, efter at han var slået igennem for Nigeria ved U17-VM i 2015.

– Jeg talte med Arsene Wenger efter slutrunden, og han ønskede, at jeg skiftede til Arsenal.

– Jeg havde en masse muligheder. Barcelona, Inter, Atlético Madrid, Juventus og resten.

– Arsenal var en mulighed, men det var ikke det rette på det tidspunkt. Jeg ønskede at spille, lige så snart jeg fyldte 18 år. Jeg ønskede at skifte til en klub, hvor jeg havde tid til at investere i mit spil og forbedre mig fysisk. Wolfsburg viste mig den mulighed, fortalte han i et interview med The Independent i 2020.

Arsenal købte derfor ikke nogen angriber denne sommer, hvor Mikel Arteta i stedet benytter sig af Kai Havertz helt fremme.

Læs også: Kort efter forlængelse: Arteta udpeger næste to Arsenal-signings

I stedet har man hentet Riccardo Calafiori, Mikel Merino, Raheem Sterling og Neto.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce