Én årsag gør Manchester City til mesterskabsfavorit
Hvem er favorit til at vinde Premier League i denne sæson? Manchester City har tabt fire kampe i træk, og Liverpool er stukket af.
Men det er nok aldrig klogt at afskrive Pep Guardiolas mandskab.
LÆS OGSÅ: Revser Ballon d’Or: Overså den bedste spiller i Premier League
Og én årsag gør, at man da i hvert fald slet ikke kan gøre netop dét.
Klubben råder som bekendt over Erling Haaland, og det er årsag nok til, at Manchester City er bedst placeret til at vinde Premier League.
Det mener en trio af tidligere Liverpool-spillere i form af Sander Westerveld, Ryan Babel og Boudewijn Zenden.
Liverpools manglende rådighed over en angriber kommer til at bide dem i røven til sidst, føler trioen sig overbevist om.
Målene har ellers ikke været en mangelvare for The Reds i denne sæson, hvor Mohamed Salah har scoret ni mål i 16 kampe, Luis Diaz har også scoret ni mål, men på 15 kampe, og spillere som Diogo Jota, Darwin Núñez og Cody Gakpo har også hjulpet fornemt til.
Alligevel forudser den hollandske trio ifølge Voetbal International, at offensiven kommer til at udgøre et problem for Liverpool før eller siden.
– Jeg anser City for at være større favorit end Liverpool, fordi de har Haaland, begynder Westerveld.
– Liverpool mangler en potentiel topscorer til Premier League. Jeg tænker på en spiller som Lautaro Martinez eller Victor Osimhen. Inden skade spillede Diogo Jota centralt fremme, og Darwin Núñez arbejder altid hårdt, han kan syde med venstre og højre og er god på hovedstød, men han har for mange skud forbi mål, siger Westerveld og Babel supplerer.
-Núñez er ikke en dræbermaskine for Liverpool. Men på den anden side, med hans arbejdsmoral, så er han stadig vigtig for holdet og spillerne oppe foran.
– Det lader til, at Liverpool kommer til at gøre det godt med en række nye signings, såsom til angriberpositionen, og det vil være klogt at tage næste skridt.
– City har den bedste trup i Premier League. Det er uanset, hvem der kommer ind, konkluderer Zenden og afslutter.
LÆS OGSÅ: Federico Chiesa på vej mod chokskifte?
– Der er ingen ny Fernando Torres eller Luis Suárez-type hos Liverpool, og Salah er ikke længere så akkurat, som han var for nogle år siden. På den anden side er City nu meget afhængige af Haaland, mens Liverpool har tre eller fire offensivspillere, som kan skiftes til at score og måske endda score flere mål end Haaland.