Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

En ny Palmer? City vil holde på engelsk stortalent

Af Christian Frese
23.07.2024 Kl. 10:07

I de seneste to sæsoner har James McAtee været lejet ud, men i denne sæson bliver han hos klubben, der ejer ham.

James McActee får chancen på Citys førstehold i de kommende uger og måneder, det fastslår Pep Guardiola ifølge cityxstra.

– Jeg vil elske at bevare ham i næste sæson hos os, fordi han er en særlig fyr at spille i de små rum, i lommerne, og vi har ikke mange (af den type, red.), udtaler Guardiola.

McAtee er netop vendt tilbage til City ovenpå sit andet ophold hos Sheffield United. Med ni scoringer og tre oplæg var kantspilleren i fjor med til at spille klubben op i Premier League, men han kunne ikke forhindre den i at rykke ned igen. Tre scoringer og tre assists blev det til i englænderens første fulde sæson i Premier League.

Ikke desto mindre har den 21-åriges præstationer angiveligt imponeret adskillige klubber i Premier League, Bundesligaen og Æresdivisionen. Ifølge Daily Mail er Chelsea iblandt. Men de må nu formentlig se langt efter englænderen.

– Når du spiller i Premier League på et hold, der kæmper om ikke at rykke ned, får du noget specielt. Jeg er spændt på at se Macca. Han er en spiller, jeg har høje meninger om, og jeg vil gerne se, om han kan indfinde sig ordentligt på holdet, fortæller Guardiola.

McAtee er et produkt af Citys ungdomsarbejde. Han var en dominerende figur i U18-ligaen, før han i 2022 fik sin debut på førsteholdet. Nu er spørgsmålet så, om han omsider kan formå at slå igennem på det stjernespækkede mandskab.

Ifølge Transfermarkt har den venstrebenede en markedsværdi omkring de 90 millioner kroner. Hans City-aftale løber til 2026.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce



Annonce