"En skændsel": Arteta sviner VAR til
Der gik lang tid, før VAR kunne godkende Anthony Gordons mål til 1-0 for Newcastle.
Men ikke desto mindre talte det.
Hele tre situationer blev kigget igennem, og ifølge Arsenal-manager Mikel Arteta er det en skændsel, at målet kom til at stå.
Han skammer sig over at være manager i Premier League, lyder det videre.
– Det er pinligt, hvad der skete. Hvordan kan dette mål stå i Premier League, som vi kalder verdens bedste liga?
– Jeg har været i dette land i 20 år, og nu skammer jeg mig. Det er en skændsel, og der er så meget på spil her.
– Vi forsøger at skabe utrolige ting og at være på det højeste mulige niveau hver uge.
– Når vi ikke er gode nok, tager jeg hænderne op og vedkender mit ansvar. Udfaldet er ingenlunde nær det niveau, denne liga har behov for. Det er ikke godt nok. Jeg skammer mig over at være en del af det her, siger Arteta ifølge BBC Sport.
Nederlaget betyder, at Arsenal kan ende på fjerdepladsen, når weekenden er omme. Liverpool kan nemlig overhale dem, hvis klubben vinder mod Luton i morgen, søndag
Det var i øvrigt første gang siden januar i år, at Arsenal ikke scorede i en kamp i Premier League.
Du kan se VAR-tjekket i videoen øverst i artiklen.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Medie: Salah har fremtiden på plads
2. Ny City-signing slår rekord med voldsomme tal i 6-1-sejr
3. Erik ten Hag om festende United-stjerne: "Uacceptabelt"
4. Afsløring: Så mange stemmer var Haaland fra at vinde Ballon d'Or
5. Mbappé til Anfield? Liverpool er stadig i kontakt med Mbappé