Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

En tur i skammekrogen: Banebrydende regel kan være på vej

Af Jeppe Augustsen
15.11.2023 Kl. 15:39
I det engelske overvejer man at teste en ny regel på et professionelt plan, som i fremtiden kan blive en del af professionel fodbold.

Der er ingen tvivl om, at dommerne skal høre på meget i løbet af en kamp, og det gælder både fra spillerne og tilskuerne.

I sidste sæson så man flere eksempler på, at klubber fik bøder, fordi spillerne omringede og brokkede sig til dommerne i Premier League, fordi de var uenige med en kendelse.

 

Nu kan en ny regel være på vej, som har til formål at sætte en stopper for det.

The Times beretter i dag, at International Football Association Board – bedre kendt som IFAB – har det som en prioritet at beskytte dommerne fra spillernes fornærmelser på banen. Man frygter, at den stigende chikane ender med, at der kommer færre og færre dommere til. 

I amatørligaer har man siden 2019 haft prøver, hvor en spiller kan ryge ud i 10 minutter for at fornærme dommeren – og det vil kun være holdets anfører, der kan henvende sig til dommeren. 

Nu overvejer IFAB at prøve det af i professionelle fodboldrækker i England.

Der er blevet uddelt 552 gule kort i denne sæson, og The Times melder, at 88 af dem har været for brok mod dommeren.

I stedet for et gult kort kan det ende med en tur i skammekrogen på 10 minutter, og Lukas Brud, som er direktør for IFAB, kan se muligheder for den regel, som i det engelske går under navnet 'sin-bin'.

– Sin-bins har fungeret godt i græsrodsfodbold, og nogle mener, at det godt kunne blive testet på et højere niveau med prøver i seniorfodbold.

– Spillerne skal måske ikke tænke så meget over at få et gult kort for at sige noget upassende til dommeren, men det kan gøre en stor forskel, hvis de ved, at misser ti minutter af kampen, siger Lukas Brud til The Times.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Kæmpe prisskilt: Så meget koster CL-rettighederne i Danmark

2. Medie: FC Midtjylland kan score 100 mio. kr. på stor PL-transfer

3. Wow: Så meget bruger Manchester City i lønninger

4. OFFICIELT: Dansker får kæmpe post i Chelsea

5. Muligt chokskifte: Tidl. Chelsea-flop tilbage til Premier League?

Annonce