Endnu en Liverpool-stjerne på vej til at forlænge
Fredag kunne Liverpool fortælle, at Mohamed Salahs kontrakt er blevet forlænget.
Noget, der forventeligt har begejstret Liverpools fans, der nu kan se frem til endnu en positiv nyhed.
For også Virgil van Dijk er på vej til at forlænge sin kontrakt med klubben, skriver Fabrizio Romano.
Transferjournalisten skriver således på sin profil på X, at van Dijk inden længe vil underskrive en kontraktforlængelse med Liverpool, der holder ham på Anfield frem til sommeren 2027.
Alle dele af aftalen er på plads, lyder det videre.
Dermed tyder det altså på, at Liverpool får forlænget kontrakten med endnu en holdets nøglespillere.
Virgil van Dijks kontrakt har, ligesom Mohamed Salahs, stået til at udløbe til sommer. Nu lader det dog altså til, at også han sætter sin signatur på en aftale, der holder ham på Anfield i længere tid.
Det står desuden klart, hvorfor Mohamed Salah valgte at forlænge sin aftale med Liverpool.
Virgil van Dijk har spillet i Liverpool siden 2018. Klubben hentede ham dengang i Southampton.