Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Endnu en Premier League-klub melder sig ind i kampen om Osimhen

Af Emil Plovgaard
31.07.2024 Kl. 08:43

Mandag kom det frem, at Chelsea arbejdede på at hente Victor Osimhen til klubben i en vild byttehandel.

Men The Blues er tilsyneladende ikke den eneste klub fra Premier League, der ønsker at bringe den nigerianske angriber til England.

Læs også: Vanvittig karriere: 16 klubber på 16 år

Ifølge mediet Football Insider arbejder Tottenham også hårdt på at hente Napoli-stjernen, der ventes at forlade Napoli denne sommer.

Spurs er på markedet efter en erfaren angriber, efter at man ikke for alvor har formået at erstatte Harry Kane, der forlod klubben til fordel for Bayern München i sommeren 2023.

Klubbens australske manager, Ange Postecoglou, skulle angiveligt være besat af tanken om at hente en ny angriber, hvor også canadiske Jonathan David fra Lille er blevet sat i forbindelse med et skifte til klubben.

Siden skiftet til Napoli fra Lille i 2020 er det blevet til 76 mål i 133 kampe for Osimhen, som dermed har bevist sig som en af de varmeste angribere på europæisk grund i øjeblikket.

Han var også en af nøglespillerne i 2022/23-sæsonen, hvor klubben fra Stadio Diego Maradona sikrede sig klubbens første titel siden hvedebrødsdagene under den argentinske legende, som stadionet også er opkaldt efter.

I den pågældende sæson blev det til 31 mål i 39 kampe for Osimhen.

Den forgangne sæson var langt fra lige så succesfuld for hverken Osimhen eller Napoli. Klubben endte på en 10.-plads, og nigerianeren formåede blot at finde vej til netmaskerne 15 gange i Serie A.

Med andre ord var indsatsen fra både spiller og klub middelmådig, men ikke desto mindre scorede Osimhen blot to mål færre end Spurs’ topscorer på tværs af samtlige turneringer.

Læs også: Tottenham sælger spansk kantspiller

Sydkoreanske Heung-min Son blev således noteret for 17 mål – fem flere end den nuværende nier, Richarlison, der blev noteret for 12 scoringer.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce