Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Engelsk stortalent vil afvise giganter

Af Christian Frese
15.07.2024 Kl. 09:33

Både Bayern München og Manchester City har været meldt interesseret i Adam Wharton, men den 20-årige midtbanespiller har tænkt sig at blive hos Crystal Palace.

Det skriver talkSPORT.

I slutningen af maj oplyste The Independent, at Vincent Kompany havde udset det engelske talent som en kommende midtbanespiller hos belgierens nye arbejdsgiver. En uge senere kunne The Evening Standard fortælle, at også City holder øje med Wharton.

Wharton har i år fået lidt af et gennembrud efter skiftet fra Blackburn til Crystal Palace, som i vinter gav 150 millioner kroner for ham. Han startede 15 af Palaces 16 resterende kampe i Premier League-sæsonen og fik derefter landsholdsdebut i juni.

Stortalentets kontrakt med Palace løber helt til 2029.

Få alle de bedste transferrygter.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce