Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Erik ten Hag begik en brøler i Sancho-sag

Af Morten Bruun Jørgensen
08.09.2023 Kl. 06:15
Manchester United havde ikke fået tilladelse til at fortælle offentligt om Jadon Sanchos problemer, da Erik ten Hag annoncerede dem for hele verden.

Tilbage i december 2022 sagde Erik ten Hag på et pressemøde, at Jadon Sancho ikke ville være tilgængelig for førsteholdet i et stykke tid, fordi den engelske midtbanespiller havde fysiske og mentale udfordringer. 

Det havde Erik ten Hag dog bare slet ikke lov til at sige i offentligheden, skriver Daily Mail nu. 

Avisen rapporterer nemlig, at Manchester United ikke havde indhentet tilladelse til at bekræfte over for hele verden, at Sancho havde mentale problemer. 

 

I Manchester United-kredse mener man ikke, at Erik ten Hag gjorde noget forkert, eftersom han ikke direkte brugte ordene ”mental sundhed”, og at han blot var støttende over for Sancho i sine udtalelser. 

Sancho var i alt ude fem måneder, hvor han undervejs trænede hos en hollandsk amatørklub for at genopbygge formen efter sine problemer, der også skyldtes en skade. 

Igen efter weekendens kamp var forholdet mellem Sancho og ten Hag i fokus, da manageren meddelte, at Sancho ikke var udtaget til kampen mod Arsenal som følge af for dårlige indsatser på træningsbanen. 

Det var Sancho hurtigt ude at kalde for en løgn på de sociale medier, og han mente i stedet, at der lå andet til grund for, at han ikke var udtaget. 


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce