Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Erik ten Hag bekræfter Ronaldo-historie: "Der skal være konsekvenser"

Af Jeppe Augustsen
21.10.2022 Kl. 10:53
Erik ten Hag har bekræftet, at Cristiano Ronaldo nægtede at komme ind mod Tottenham.

Cristiano Ronaldo er sat til at selvtræne efter en episode i midtugens kamp mod Tottenham, hvor han gik i omklædningsrummet i det 89. minut efter at have siddet på bænken hele kampen.

På det tidspunkt havde Erik ten Hag stadig to indskiftninger tilbage.

Efterfølgende meldte Daily Mail, at Erik ten Hag gerne ville have indskiftet Cristiano Ronaldo, men nægtede at blive skiftet ind.

Det blev Erik ten Hag spurgt ind til i dag, da han mødte pressen, hvor han bekræftede historien.

– Ja, Ronaldo nægtede at komme ind mod Tottenham, siger Manchester United-manageren.

– Jeg er manageren. Jeg er ansvarlig for kulturen og skal sætte standarder og værdier. Efter kampen mod Rayo Vallecano sagde jeg, at det var uacceptabelt at forlade stadion tidligt. Anden gang skal der være konsekvenser. Fodbold er en holdsport. Det er jeg nødt til at kontrollere, lyder det fra Erik ten Hag.

Manchester United møder Chelsea på Stamford Bridge i den kommende weekend, og her er portugiseren udeladt. 

Annonce