Erik ten Hag giver bekymrende nyt om Lisandro Martinez' skade
Det var ikke den bedste dag på kontoret torsdag aften for Manchester United.
Her mødte man Sevilla i kvartfinalen i Europa League, hvor man havde styr på kampen med en 2-0-føring langt inde i opgøret.
Men La Liga-klubben fik dog udlignet i slutningen af kampen takket være selvmål af Tyrell Malacia og Harry Maguire.
Og hvis det ikke skulle være nok, så forlod Lisandro Martinez også banen med skade.
Den argentinske landsholdsspiller blev båret ud af banen af to Sevilla-spillere, inden han blev lagt på en båre og sendt i omklædningsrummet for at modtage yderligere behandling.
Nu har Erik ten Hag givet en opdatering, hvor han er klart bekymret.
– Når Licha Martinez falder ud uden nogen modstander involveret, ser det ikke så godt ud. Det ser ikke så godt ud. Vi må vente, det kan jeg sige i dette øjeblik.
Lisandro Martinez' forsvarskollega Raphael Varane måtte også lade sig udgå grundet en skade, og her gav hollænderen også en opdatering.
– Det samme med Raphael Varane. Jeg talte ikke med ham efter kampen, men jeg kender til en skade i løbet af de sidste uger, så vi må se, hvordan det er nu, sagde Erik ten Hag umiddelbart efter kampen på Old Trafford.
Manchester United skal i weekenden møde Nottingham Forest på City Ground.
LÆS OGSÅ: Tvunget til salg: Real Madrid forbererer bud på Chelsea-stjerne
LÆS OGSÅ: Handlen glippede sidste år – til sommer forsøger Chelsea igen