Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Erik ten Hag har fuld opbakning

Af Morten Bruun Jørgensen
03.09.2024 Kl. 11:58

Der er fuld opbakning til Erik ten Hag fra den øverste ledelse i Manchester United. 

Så klar er udmeldingen fra administrerende direktør i klubben, Omar Berrada, som har givet et interview til flere engelske medier. 

Læs også: Ny bettingskandale har ramt engelsk fodbold

– Har vi stadig tillid til Erik? Absolut. Vi synes, at Erik er den rette manager for os, og vi bakker fuldt ud op ham, siger Omar Berrada ifølge The Times

Tilbage i foråret overvejede Manchester United ellers at erstatte Erik ten Hag, og flere kandidater var til jobinterview. 

I sidste ende besluttede Manchester United dog at beholde Erik ten Hag, som førte klubben frem til FA Cup-trofæet med en sejr mod rivalerne fra Manchester City.

Klubben valgte dog kun at udløse optionen i ten Hags kontrakt og forlænge den frem til sommeren 2026. Den beslutning forklarer Omar Berrada også.

– Det var en beslutning, der var truffet, inden vi kom til. Men vi er glade for den beslutning. Erik har vores fulde opbakning, og vi har arbejdet tæt sammen i dette transfervindue. 

– Vi vil fortsætte med at arbejde tæt sammen med ham for at hjælpe med at få de bedste resultater ud af holdet. 

Manchester United har også fået ny sportsdirektør, men da Dan Ashworth først tiltrådte 1. juli, har han ikke været inde over beslutningen om at beholde Erik ten Hag. 

– Jeg startede først 1. juli, så jeg havde intet at sige, fortæller Ashworth. 

Henover sommeren har Manchester United brugt omtrent 1,7 milliarder kroner på nye spillere i form af Noussair Mazraoui, Joshua Zirkzee, Leny Yoro, Matthijs De Ligt og Manuel Ugarte. De handler har Ashworth dog i den grad været inde over.

Næste kamp for Manchester United er den 14. september efter landsholdspausen. Her er Southampton modstanderen i Premier League, og kampen skal spilles på den engelske sydkyst.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce