Erik ten Hag med kæmpe målforudsigelse for Højlund
Der blev skrevet dansk historie, da Rasmus Højlund sidste sommer skiftede til Manchester United.
Med en pris på over 500 millioner kroner blev han den dyreste danske fodboldspiller nogensinde.
Med rollen som topangriber i Manchester United hviler der også et stort pres, og det har også været tilfældet for Rasmus Højlund.
I et interview med Sky Sports fortæller Erik ten Hag, at han gerne ville have Harry Kane, som han vidste ville score 30 mål på en sæson.
Manchester United-manageren er klar over, at danskeren er et talent, og det derfor tager tid, men han er også overbevist om, at Rasmus Højlund kommer til at score 30 mål per sæson i fremtiden.
– Ja, det er det. Med Harry Kane ved man, at man får 30 mål, og jeg tror, at Rasmus kommer dertil, men han har brug for tid. Det er ikke fair at vurdere ham med Harry Kane. Jeg vil aldrig sammenligne dem, fordi de er meget forskellige.
– Med Rasmus fik vi sidste sommer det største potentiale på angriberpositionen, og vi var meget glade og er det stadig, men han har brug for tid til tilpasse sig.
– Vi er tilfredse med, at han har vist sine evner. Han scorer mål. Han havde en god periode med mål i flere kampe i træk. Så fik han lidt problemer, og det er normalt for en ung spiller.
Læs også: Kåring: Han er årets spiller i Premier League