Erik ten Hag: Nu har I set sandheden
Inden for de seneste dage har der været skrevet meget om Manchester United, hvor der i den engelske presse har været meldt, at der er dårlig stemning i omklædningsrummet.
Som konsekvens af, at flere engelske journalister publicerede nogle historier om det uden at tage kontakt til Manchester United, valgte klubben at bandlyse journalisterne til tirsdagens pressemøde.
Onsdag aften fik Manchester United så en tiltrængt sejr, da de vandt 2-1 over Chelsea hjemme på Old Trafford.
Efter kampen blev Erik ten Hag igen spurgt ind til de seneste historier, og om de påvirkede ham. Hertil svarede han:
– Det gjorde det ikke. Fordi jeg kender sandheden, og I har set sandheden i aftes, lød det fra kontant fra Manchester United-manageren.
Herefter bliver han spurgt, om han tog beslutningen om at bandlyse journalisterne:
– Det gjorde klubben og mig. De (journalisterne, red.) skal følge protokollerne. Det er sådan, vi arbejder sammen. Hvis de ikke gør det, så sker sådan noget, lyder det fra Erik ten Hag.
Det meldes også i den engelske presse, at flere spillere i Manchester United-truppen er sure på to spillere for at lække historier til netop pressen. Læs mere her.