Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Erik ten Hag truer med at sige op

Af Emil Plovgaard
21.04.2024 Kl. 18:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Erik ten Hag er klar til at sige op hos Manchester United, hvis ikke Sir Jim Ratcliffe giver ham sin tillid.

Det skriver Daily Mirror.

Ten Hag nærmer sig afslutningen på sin anden sæson i spidsen for Manchester United, der ikke er gået helt lige så godt som første.

Problemerne er opstået, samtidig med, at Sir Jim Ratcliffe har købt sig ind i klubben. I februar købte den britiske multimilliardær sig ind i Manchester United, hvor han erhvervede 27,7 procent af aktierne.

Ratcliffe har endnu ikke støttet Ten Hag i en offentlig udmelding, og selvom hollænderen har fortalt, at de to er på bølgelængde, så sås der tvivl om hans længerevarende fremtid i klubben.

Såfremt Ratcliffe beslutter sig for, at Ten Hag ikke er den rette mand til jobbet, kan en retur til Ajax blive aktuelt.

Klubbens nu forhenværende administrerende direktør, Alx Kroes, havde gerne set, at Ten Hag var vendt hjem til Amsterdam-klubben.

Erik ten Hag ville inden FA Cup-semifinalen mod Coventry ikke forholde sig til spekulationerne angående hans fremtid.

– Jeg gider ikke lægge energi i dette, om hvorvidt jeg er bedømt retfærdigt eller ej.

– Jeg ved, hvad vi gør her, hvorfor jeg er her, for at hente trofæer, og også for at skabe økonomisk værdi, så vi arbejder på disse ting, og i processer vil der altid være tilbagefald.

– Jeg kan kigge på det og se det fra et realistisk synspunkt. Nogle kommentarer misser dette, men jeg er ligeglad. Jeg vil ikke forholde mig følelsesmæssigt til det. Jeg ser det realistisk og rationelt, og jeg fokuserer kun på holdet, for at forbedre holdet og spillerne. Det er det, jeg er her for. Jeg har ingen bekymringer om, hvad der bliver sagt udefra, lød det for nylig fra Ten Hag.

LÆS OGSÅ: – Løbet er kørt for Erik ten Hag

Seneste nyt

Annonce
Annonce