Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Erik ten Hags fremtid besluttes tirsdag

Af Morten Bruun Jørgensen
07.10.2024 Kl. 21:39

Det er tirsdag, at der bliver truffet en beslutning vedrørende Erik ten Hags fremtid i Manchester United.

Så klar er meldingen, som det anerkendte medie The Guardian mandag aften kommer med.

Læs også: Så dyr var Uniteds bænk mod Villa

Mediet skriver, at beslutningen vil blive truffet på et stort anlagt møde i London, hvor blandt andre Joel Glazer og Sir Jim Ratcliffe vil være til stede. 

Dog er der ingen indikationer på, hvad cheferne hos Manchester United ender med at gøre med Erik ten Hag på nuværende tidspunkt. 

Den nuværende assistenttræner Ruud van Nistelrooy lader dog til at være foretrukket som midlertidig manager, hvis Erik ten Hag bliver fyret. 

Ruud van Nistelrooy har kun været ansat i klubben siden juli, men han har tidligere høstet erfaring som cheftræner for PSV Eindhoven. 

Det var dog kun en enkelt sæson, at den tidligere angriber stod i spidsen for den hollandske storklub. Her formåede han dog at vinde mesterskabet. 

Manchester United har fået en skuffende start på sæsonen med kun otte point efter syv kampe i Premier League. 

Derudover har de første to kampe i Europa League mod FC Twente og FC Porto blot budt på to point. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce