Eriksen og Højlunds afløsere er fundet
Manchester United har identificeret de to spillere, der er udset til at afløser Christian Eriksen og Rasmus Højlund fra næste sæson.
Christian Eriksen forventes at forlade Manchester United på en fri transfer efter denne sæson, når hans kontrakt med klubben udløber efter tre år.
Rasmus Højlunds fremtid er mere usikker, da det også handler om, hvorvidt klubben kan finde en køber til angriberen, som menes at koste 260 millioner kroner.
Ikke desto mindre går meldingen nu på, at den engelske storklub har identificeret de to spillere, som er udset til at skulle afløse de to danske landsholdsspillere.
Ifølge lokalmediet TuttoAtalanta har Manchester United indledt konkret kontakt til repræsentanterne for de to Atalanta-stjerner Ederson og Mateo Retegui.
Brasilianske Ederson har længe været en af klubbens største profiler på den centrale midtbane, og han er også tidligere sat i forbindelse med andre storklubber.
Han har den motor i form af en stor løbekapacitet, som Rúben Amorim efterspørger hos sine centrale midtbanespillere, og et skifte vil give god mening.
Mateo Retegui er angriber og nuværende topscorer i Serie A, og han er en af mange angribere, som er sat i forbindelse med Manchester United.
Hvorvidt det skifte bliver en realitet, må tiden vise, men det synes mere sandsynligt, at det ender med at blive engelske Liam Delap, som i næste sæson er førstevalg i angrebet hos Manchester United.
Det ser nemlig ud til, at det er Ipswich-stjernen, som Manchester United sammen med Matheus Cunha pønser på at hente allerede tidligt i sommerens transfervindue.
Samtidig går de mest troværdige meldinger også på, at Victor Osimhen slet ikke er inde i billedet hos De Røde Djævle.
Læs flere nyheder om Manchester United her.