Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Erstatter han Trent Alexander-Arnold?

Af Alexander Walther Petersen
06.04.2025 Kl. 10:09

I de seneste par uger har det stået skrevet sort på hvidt hos de engelske medier, at Trent Alexander-Arnold forlader sin barndomsklub til sommer, når kontrakten med Liverpool udløber.

Annonce

Derfor skal Merseyside-klubben på markedet efter en erstatning for scouseren, der er på vej til mægtige Real Madrid.

Eller skal de nu også det?

Det forholder den tidligere Liverpool-spiller, Danny Murphy, sig nu til.

Curtis Jones spillede på højre back, da Liverpool slog Everton i midtugens Merseyside-derby.

Det var en atypisk position for den normale midtbanekreatør, der spillede en hæderlig kamp i fraværet af Trent Alexander-Arnold. Alligevel mener Danny Murphy ikke, at det er en holdbar situation.

– Jeg tror, ​​at Curtis Jones bliver en nøglespiller for Liverpool, men ikke som (højre, red.) back, fortæller Danny Murphy til TBR Football og supplerer:

– Jeg hørte nogle af kommentatorerne sige, at han måske kunne tage pladsen for Trent Alexander-Arnold, men kom nu lige ind i kampen. Jeg tror, ​​at nogle af hans bedste kvaliteter er højere oppe på banen nu.

Curtis Jones kæmper normalt om pladsen foran Ryan Gravenberch, hvor Alexis Mac Allister og Dominik Szoboszlai huserer. Her mener Murphy endvidere, at Jones bestemt har en chance for at brillerer i fremtiden.

– Arne har givet ham licensen til at spille længere fremme på banen, end Jürgen Klopp gjorde. Han (Curtis Jones, red.) har gode fødder, og jeg tror, at hans selvtillid vil stige i takt med at han noterer sig for flere mål og assists (i fremtiden, red.).

Liverpool skal i aktion i eftermiddagens Premier League-opgør, hvor Fulham venter på Craven Cottage. Her kan du se den forventede startopstilling begge klubber.

Arne Slot mangler desuden den nordirske højreback i form af Conor Bradley, der ligeledes er skadet.

I skrivende stund har Liverpool 11 point ned til Arsenal på andenpladsen, der har spillet en kamp mere. Lørdag blev det til et skuffende pointtab mod Merseyside-klubben fra den blå del af Liverpool.

Samtidigt forlyder det, at én af Arne Slots stjerner er kandidat til at vinde Ballon d’Or 2025. Her er den nuværende top fem over favoritterne.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce