Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Et år i skyggen: Udskældt dommer valgt til Liverpool-kamp

Af Emil Plovgaard
28.09.2024 Kl. 16:48

Et år i skyggen: Udskældt dommer valgt til Liverpool-kampDen udskældte Darren England er tilbage, og han har fået tildelt ansvaret som fjerdedommer i kampen mellem Liverpool og Wolves lørdag.

Det skriver Daily Mirror.

Læs også: Liverpool vil erstatte Salah med Chelsea-flop

England var på VAR-tjeneste, da Liverpool fik udvist to spillere i en kontroversiel kamp mod Tottenham i september 2023.

The Reds lukkede et mål ind i sidste minut, som betød, at Spurs vandt kampen. 

Det, der vakte mest opsigt i løbet af kampen, var dog, at det daværende Jürgen Klopp-mandskab fik underkendt et mål.

Her blev Luis Diaz kendt offside, og England kom her til at melde ‘check complete’ til kampens hoveddommer, Simon Hooper.

England troede fejlagtigt, at Hooper havde tildelt målet – og ikke underkendt det, som han jo gjorde – og da det blev opdaget af VAR-staben, var det for sent at ændre afgørelsen.

England har ikke haft med Liverpool at gøre efter dén kamp, men det ændrer sig lørdag.

Anthony Taylor er hoveddommer på Molineux, og han håber, at England ikke får en uheldig rolle som fjerdedommer. Det er vist også begrænset, hvad han kan begå af fejltagelser i den rolle.

England har blot dømt to Premier League-kampe i indeværende sæson. Således havde han ansvaret i Chelseas 6-2-sejr over Wolves i august og i Leicesters uafgjorte kamp mod Everton i forrige runde.

Læs også: Liverpool ændrer logo

Det er dog også blevet til kampe i Carabao Cuppen og i kvalifikationen til Champions League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce