Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton ansætter dansker

Af Mikkel Wittorff Hollmann
23.10.2024 Kl. 07:46

Everton har dansk islæt i form af Jesper Lindstrøm, der denne sommer skiftede Napoli ud med den blå del af Liverpool.

Men nu får Lindstrøm dansk selskab – i hvert fald har Everton ansat en dansker.

Det drejer sig om Ole Nielsen, der er blevet ansat i klubben, hvor han med start den 1. oktober er blevet International Scout med særligt fokus på Skandinavien.

Det bekræfter Ole Nielsen overfor Tipsbladet.

Læs også: Gravesen er ikke i tvivl: Han er verdens bedste

Han vender dermed tilbage til klubben, hvor han også var ansat fra 2017 til 2018.

– Siden jeg stoppede i 2018, har jeg holdt kontakten med Dan Purdy, der nu er Head of Recruitment. Inden for fodboldverdenen handler det om netværk. Vi har holdt kontakten ved lige og havde et godt samarbejde, da jeg var der første gang. Jeg har hjulpet dem engang imellem, når han har spurgt på nogle spillere helt uformelt, og så har han hjulpet mig med nogle kontakter i andre klubber.

– Der opstod en mulighed, hvor de vil have lidt mere fokus på Skandinavien, og han (Dan Purdy) mente, at jeg var den rette til det, siger Ole Nielsen til Tipsbladet.

Ole Nielsen, der har en fortid hos blandt andre OB, er også chefscout i norske SK Brann. Her fortsætter han i sin stilling, mens han er tilknyttet Everton.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce