Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton lurer på tidligere United-spiller

Af Mikkel Wittorff Hollmann
28.08.2024 Kl. 07:54

Sofyan Amrabat kan være på vej tilbage til Premier League.

Midtbaneslideren, der i den forgangne sæson var udlejet til Manchester United, tiltrækker sig angiveligt konkret interesse fra England. Det skriver transfer-journalisten Fabrizio Romano.

Det er Jesper Lindstrøms nye klub Everton, der efter sigende skulle have spurgt på marrokanske Amrabat.

Men det ser ud til, at Everton skal skynde sig, hvis de skal nå at overbevise Amrabat om et skifte.

Ifølge Fabrizio Romano er midtbanemanden nemlig i dialog med tyrkiske Fenerbahce. Foreløbigt kan Fenerbahce dog ikke nå til enighed med Fiorentina om betingelserne for en eventuel transfer.

Dermed er der måske en åbning for Everton, der altså skulle have henvendt sig til Amrabats bagland.

Sofyan Amrabat er på kontrakt i Fiorentina, hvortil han netop er vendt retur efter lejeopholdet i Manchester United.

Her fik han senest 90 minutter på banen, da Fiorentina i weekenden spillede 0-0 med oprykkerne fra Venezia i Serie A. Venezia, der sættes i forbindelse med en stor dansk profil.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce