Fans raser over Rashford efter ny video
Marcus Rashford bliver kritiseret af flere fans, efter at en video har ramt X.
På den ses hovedparten af Manchester United-spillerne klappe op mod fansene umiddelbart efter 0-2-nederlaget på Emirates til Arsenal. Imidlertid er Rashford ikke iblandt. I stedet kan englænderen spottes i baggrunden på vej ned mod omklædningsrummet.
LÆS OGSÅ: Manchester United vil mødes med stjernespiller til januar
Ifølge talkSPORT har det fået fans til at kalde Rashford og hans ageren for “skammelig”, “ligeglad” og “uden holdånd”. Nogle mener sågar, at den 27-årige bør sælges til sommer.
Trods at have scoret i de to foregående kampe (før Arsenal-opgøret) har Rashford kæmpet med spillet siden sommerpausen. Kun mod bundholdene Southampton, Ipswich og Everton har han fået scoret. Derudover er det blevet til en enkelt assist.
Og det var ikke meget bedre mod Arsenal. Rashford startede på bænken og endte med at spille 32 begivenhedsløse minutter.
– Jeg fortæller jer, Rashford er kommet ind, og hans generelle spil som fodboldspiller er chokerende, sagde Roy Keane på Youtube-kanalen The Overlap.
I den første sæson under Erik ten Hag virkede Rashford som genfødt. Han var involveret i 22 Premier League-kasser, men i den seneste sæson faldt han noget i niveau, og det er ikke blevet bedre siden.
LÆS OGSÅ: Her er Amorims idealopstilling
Både Galatasaray og PSG har på det seneste været sat i forbindelse med englænderen.
Læs her alt om Manchester United