FANTASTISK NYHED: Mohamed Salah bliver i Liverpool
Mohamed Salah har været i storform for Liverpool i denne sæson, hvor det har flasket sig resultatmæssigt for Merseyside-klubben i Premier League, Champions League og Carabao Cuppen.
Meget af den kredit skal tilskrives den egyptiske stjernespiller, der har produceret mål og assists på samlebånd.
Men den 30. juni i år udløber kontrakten med Liverpool, så hvad skal Arne Slot & Co. mon stille op uden den venstrebenede målskytte, hvis ikke en forlængelse kommer i hus?
Nu er der kommet en ny melding fra mediet DaveOCKOP.
25 mål og 17 målgivende afleveringer har 32-årige Mohamed Salah stået bag i indeværende Premier League-sæson.
De magiske tal har været med til at sende The Reds helt til tops i Englands bedste række, hvor der er hele 13 point ned til Arsenal på andenpladsen. Dog har The Gunners én kamp i hånden, mens de ligeledes tørner sammen på Anfield senere på sæsonen.
Men Mohamed Salah har fortsat ikke skrevet under på en ny kontrakt med klubben, og det har i længere tid været genstand for store overskrifter i medierne. For hvordan vil det præge Merseyside-klubben, hvis de mister den egyptiske kantspiller?
LÆS OGSÅ: Så gik den ikke længere: Nu er han fyret!
Det er slet ikke sikkert, at de tanker behøver at fylde hovederne hos alle, der er en del af eller holder med Liverpool. Ifølge DaveOCKOP, der blandt andet refererer til Telefoot, har målmageren ikke i sinde at forlade klubben. De skriver:
– Mohamed Salah ønsker at blive i Liverpool – og han er ikke i kontakt med andre klubber i øjeblikket, lyder det.
Dermed kan de tunge skyer, der har hængt over Anfield, måske lette en smule for en stund. Dog har The Reds fortsat ikke forlænget med egypteren, mens også Virgil van Dijk og Trent Alexander-Arnold kan være fortid til sommer. De har ligeledes kontraktudløb med Premier League-duksene.
Tidligere i dag blev det afsløret, hvad Liverpool-bossen Arne Slot tjener i årsløn.
Det kan du læse mere om her.