Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Får Chido Obi en kæmpe chance?

Af Mikkel Wittorff Hollmann
02.03.2025 Kl. 08:16

Det er gået stærkt for danske Chido Obi, der i midten af februar fik sin Premier League-debut for Manchester United i en alder af bare 17 år.

Her blev han således sendt på banen til slutminutterne af mødet med Tottenham.

Siden fulgte omtrent tyve minutters spilletid til Chido Obi i mødet med Everton på Goodison Park.

Nu nævnes danskeren igen i forbindelse med en stor Manchester United-kamp.

Det er mediet The Standard, der i deres optaktsartikel til Manchester Uniteds FA Cup-møde med Fulham, nævner angriberen.

I The Standards forventede startopstilling er det Rasmus Højlund, der starter helt i front for De Røde Djævle, men også Chido Obi er med i overvejelserne, fremgår det af artiklen.

– Den unge angriber Chido Obi kan være med, men vil sandsynligvis starte på bænken, lyder det således fra The Standard.

Den 17-årige angriber kan altså få sin tredje optræden for Manchester Uniteds bedste mandskab, hvis han kommer på banen søndag aften. Det vil samtidig være første gang, han får spilletid på Old Trafford.

Læs også: Marcus Rashford tager overskrifter

Efter mødet med Tottenham er det Real Sociedad, der er Manchester Uniteds næste modstander.

De Røde Djævle skal således torsdag i aktion i San Sebastián til den første af to ottendedelsfinaler i Europa League.

Seneste nyt

Annonce