Får Lucas Høgsberg debut?
Den blot 18-årige Farum-knægt, Lucas Høgsberg, er noget overraskende blevet indkaldt til landsholdstjeneste af den danske landstræner Brian Riemer.
Her venter Portugal over to kvartfinaler i Nations League, hvor den første kamp bliver spillet i aften i Parken, mens returopgøret venter i den portugisiske hovedstad på søndag. Men hvem skal starte ved siden af Joachim Andersen i midterforsvaret?
Den situation forholder Viaplay-studiets eksperter sig nu til.
FC Barcelona-spilleren Andreas Christensen er tidligere blevet nævnt som én af de absolut vigtigste spillere på det danske landshold ifølge Brian Riemer.
Men den tidligere Chelsea-stopper er for nuværende på skadeslisten, og derfor kan der være en uventet debut i vente for den unge Lucas Høgsberg.
LÆS OGSÅ: Dansk startopstilling lækket – chokvalg fra Brian Riemer
Men spørgsmålet er blot, om han er moden nok til at agere makker med Fulhams Joachim Andersen i det danske midterforsvar.
– Lucas Høgsberg er et gigantisk stort talent. Det er flot, at han er med og han er en dygtig fodboldspiller. Men smider man ham ind i sin første landsholdskamp mod Cristiano Ronaldo i Parken? Det er noget af et pres, lyder det i Viaplay-studiet.
De alternative, og mere rutinerede, løsninger ved siden af Joachim Andersen, er Leicesters Jannik Vestergaard og Victor Nelsson fra AS Roma.