Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Farvel til Leicester: Nu reagerer Mads Hermansen

Af Alexander Walther Petersen
22.04.2025 Kl. 06:46

Mads Hermansen og Leicester skal en tur ned i Championship i næste sæson.

Annonce

Det står nu klart, da Ruud van Nistelrooys tropper ikke længere kan sikre sig matematisk overlevelse i Premier League i denne sæson.

Det har sat gang i en kæde af spekulationer om særligt den danske førstemålmand, der nu sætter ord på realiteterne. For er den tidligere Brøndby-stjerne ikke for god til at spille i Englands næstbedste række?

Leicester er officielt rykket ud af Premier League.

Det har i den grad sat skub i rygterne om et muligt klubskifte for den 24-årige keeper Mads Hermansen, der har været en fast bestanddel af holdet.

Danskerens præstationer har tilsyneladende ikke gået ubemærket hen, mens den rappe målmand stod en hæderlig kamp i det seneste nederlag til Liverpool.

Ifølge Viaplay-ekspert Per Frimann kan den talentfulde og refleksstærke målmand være på vej til en topklub i enten Bundesligaen eller Serie A. Et skifte til en større liga vil være et spændende næste skridt i Hermansens karriere og en anerkendelse af hans kvaliteter på målmandsposten.

Artiklen fortsætter efter billedet.

IMAGO / PA Images

Mads Hermansen reagerer på nedrykning

Nu har den Odense-fødte målmand sat ord på nedrykningen på sin Instagram.

– Det har været én af ​​de hårdeste dage i min karriere. Det har været så svær en sæson for os alle, så jeg ville bare takke jer alle for at stå ved vores side, hver eneste kamp – det har ikke været let for nogen. Nu har vi de sidste par kampe, og vi vil som altid give alt for klubben, skrev den landsholdsaktuelle dansker.

Fremtiden ser lovende ud for den danske keeper, der med stor sandsynlighed bliver den nye førstemålmand på Brian Riemers A-landshold. Det kræver dog et klubskifte til en større adresse efter alt at dømme.

Kontrakten med The Foxes løber dog frem til sommeren 2028.

Her kan du læse flere nyheder om Leicester og den fyringstruede hollandske cheftræner i form af Ruud van Nistelrooy.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce