Fem anbefalinger: De bedste fortællinger om FIFA og VM i Qatar
Tiden er nu inde.
VM 2022 bliver sparket i gang, og det er uden tvivl den mest omdiskuterede slutrunde nogensinde.
Værtsskabet til Qatar har været udskældt af mange forskellige grunde, men der er især tre ting, som har haft massiv fokus:
1. Korruption ved tildelingen af værtsskabet.
2. Migrantarbejdernes vilkår og de mange tusinde dødsfald.
3. Manglende menneskerettigheder samt syn på homoseksuelle i Qatar.
I de seneste år har der været mange triste historie om ovenstående emner, og der er rigtig mange gode journalister, som har brugt masser af tid på at belyse emnerne.
I den forbindelse kommer vi her med nogle anbefalinger til en podcast og dokumentarer, der fortæller om historien bag VM i Qatar.
Blodbold – Ekstra Bladets podcast
Jan Jensen har gjort og gør et vanvittigt flot stykke arbejde og har de vildeste fortællinger om FIFAs historie samt historie fra Qatar. Denne podcast – hvor mange afsnit kan høres på Spotify (ellers er de på Ekstra Bladet). Stor anbefaling herfra.
The Men Who Sold The World Cup
Historien om mændende i FIFA, og mange detaljer om korruption i det internationale fodboldforbund omkring værtsskabet til Qatar.
Kan ses på Discovery+, men det kræver, at man har abonnement.
Verdens Bedste VM
En dokumentarserie fra DR, hvor man bl.a. følger danske fans, der boykotter VM, og ikke mindst migrantarbejdere i Qatar.
Serien er i tre afsnit, der hver især varer 30 minutter.
FIFA: Fodbold, penge og magt
Mange af de samme ting og informationer figurerer i disse anbefalinger, men i denne dokumentarserie, som er delt op i fire afsnit, har stort fokus på FIFA og organisationens korrupte historie.
Kan ses på Netlfix.
Gary Neville in Qatar
Manchester United-legenden er i Qatar, og denne dokumentar (som er lavet i 2019) viser bl.a. de steder, hvor nogle af migrantarbejderne holder til.
Derudover mødes Gary Neville også med Hassan Al Thawadi, der er en af de cheferne for VM i Qatar, hvor han stiller ham kritiske spørgsmål.
Det kan ses på: Youtube