Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fem års karantæne: Nu er der nyt om Bellingham-udvisning

Af Emil Plovgaard
18.02.2025 Kl. 18:38

Jude Bellingham blev forleden vist ud, da Real Madrid gæstede Osasuna.

Siden har episoden skabt stor mediebevågenhed, og fokus har især været rettet mod kampens dommer, José Manuel Munuera Montero.

LÆS OGSÅ: Trist melding om Philip Billing

Munuera Montero ignorerede et åbenlyst straffespark på Vinicius Junior undervejs i kampen, ligesom han altså også udviste Bellingham, efter at englænderen angiveligt skulle have svinet dommeren til.

Real Madrid er rasende over dommeren, og det har klubben også gjort opmærksom på.

Nu er der imidlertid nyt i sagen. For ifølge den store spanske sportsavis AS har det spanske fodboldforbund, RFEF, nu indledt en sag mod Manuel Montero.

Det lader til, at der kan være en interessekonflikt, som stammer fra dommerens forretning uden for banen, der angiveligt har forbindelser til La Liga, UEFA og også RFEF.

Samtidig har firmaet forbindelser til klubber som Atlético Madrid, Manchester City, Aston Vila og Paris Saint-Germain.

I artikel 9.1 i regelbogen hos det spanske fodboldforbund fremgår det, at dommere ikke må have sekundære interesser, som kan stride med deres professionelle gøremål.

Avisen skriver, at der kan være alvorlige konsekvenser i vente for Munuera Montero. Ifølge RFEF’s kodeks skal alle dommere, klub-officials og medlemmer af fodboldforbundet undgå interessekonflikter.

Konsekvensen kan være en bøde på op til 750.000 kroner, ligesom han kan få en karantæne fra dommergerningen på fem år.

Undersøgelsen er stadig på et tidligt stadie, og der er stadig en masse arbejde, der skal gøres, men det er ikke desto mindre en opsigtsvækkende melding i sagen om udvisningen af Jude Bellingham.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce