Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Femårig aftale: Brasilianer forlader Tottenham

Af Emil Plovgaard
05.07.2024 Kl. 17:44

Meget indikerer, at Emerson Royal denne sommer forlader Tottenham.

Der er bud efter brasilianeren fra AC Milan.

Angiveligt har højrebacken givet mandat til sin agent for at forhandle om et skifte til Serie A-klubben.

Allerede nu forlyder det – ifølge La Gazzetta dello Sport – at Emerson har indgået en principaftale med AC Milan.

Han vil skrive under på en femårig kontrakt med den italienske storklub, og han kan se frem til at indkassere en løn på 22 millioner kroner om året.

Ifølge førnævnte avis har AC Milan tænkt sig at udnytte situationen omkring Emerson kontraktuelle vilkår til at forhandle en ‘rimelig’ pris i hus.

Der er stadig noget afstand i prisvurderingen af Emerson de to klubber imellem, men Rossoneri forholder sig optimistiske i forhold til, at man kan indgå en aftale.

Tottenham betalte 186 millioner kroner for Emerson tilbage i 2021, og det er samme overgangssum, man forlanger denne sommer.

Det er dog mere, end hvad AC Milan har lyst til at betale.

Den italienske storklub ønsker i stedet at lukke en aftale til omkring 150 millioner kroner.

Klubbens intention er at få en aftale på plads så hurtigt som muligt, så Emerson kan indgå som en del af klubbens forberedelserne mod den kommende sæson, hvor der er træningsopstart allerede mandag.

Tottenhams bestyrelsesformand, Daniel Levy, er dog kendt som en hård hund, så det er ikke sikkert, at man når frem til en aftale i tide.

Manchester United og Manchester City har desuden budt på Tottenham-sensation.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce