Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ferguson fyret: Bandlyst fra at gøre én ting

Af Morten Jørgensen
16.10.2024 Kl. 13:17

Tirsdag kom det frem, at Manchester United har valgt at fyre Sir Alex Ferguson som ambassadør. 

Det var The Athletic, som kunne fortælle om beslutningen, der bunder i, at klubbens sportslige ledelse vil skære ned for udgifterne.

Læs også: Legende raser over Fergusons fyring

Med en årsløn på omkring 19 millioner kroner gik det ud over den legendariske manager. Fyringen er dog ikke alt, hvad Ferguson har fået besked på. 

Daily Mail kan nemlig fortælle, at Ferguson er blevet bedt om ikke at gå ind i omklædningsrummet til spillerne. 

Det samme har klubbens bestyrelse fået besked om, og dermed brydes en årelang tradition. Faktisk strækker den sig helt tilbage til dagene med Sir Matt Busby som manager. 

Manchester United afviser ifølge avisen at have bandlyst Ferguson fra at gå ind i omklædningsrummet. Klubben siger dog, at der er opnået en fælles forståelse af situationen. 

Siden sit stop som manager i klubben har Ferguson ellers altid været velkommen i omklædningsrummet i forbindelse med kampe. Det er der nu sat en stopper for. 

Han vil dog stadig være velkommen til at overvære Manchester Uniteds kampe fra lægterne.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce