Filip Jørgensen med interessant melding
Chelseas førstekeeper Filip Jørgensen er født i Sverige, men har et stort tilhørsforhold til Danmark.
Det fortæller den 22-årige målmand i et interview med Viaplay.
Filip Jørgensen har vippet Robert Sanchez af pinden som førstekeeper i den engelske storklub, Chelsea. Derfor går målmanden nu lysere tider i møde i London-klubben, der så sent som i eftermiddags fandt deres kommende modstander i Conference League.
Nu sætter den svenskfødte Chelsea-spiller nogle ord på, hvorfor han har valgt at repræsentere de danske faner.
– Min far er dansk, mens en stor del af min familie bor i Danmark. Nu har jeg ikke så meget tid, men da jeg var lille var jeg tit i Danmark for at holde jul og det hele, indleder Filip Jørgensen, der også bliver spurgt om fordelingen af det svenske og danske tilhørsforhold.
– 50/50. Min far er dansk og det er min mor også, lyder det korte svar fra målmandsprofilen.
LÆS OGSÅ: FC Barcelona fravælger Andreas Christensen
Den italienske Chelsea-cheftræner Enzo Maresca har nu meddelt, at Filip Jørgensen er blevet førstevalget mellem stængerne for The Blues. Dermed har han overhalet den spanske keeper Robert Sanchez, der har været genstand for megen kritik gennem tiden for hovedløse aktioner.
– Jeg har sagt at vi valgte Filip Jørgensen for at give Robert (Sanchez, red.) lidt tid til at komme sig mentalt og fysisk. Idéen har dog aldrig været, at vi skal skifte målmand fra kamp til kamp.
– I seneste Premier League-kamp stod Filip, mens Robert Sanchez stod i FA Cuppen. Lige nu er vores førstemålmand Filip, pointerede Maresca på et pressemøde.
Øverst i artiklen kan du høre hele interviewet med Chelsea-keeperen Filip Jørgensen.
Missede du lodtrækningen til Champions League, Europa League og Conference League?
Champions League-lodtrækningen
Europa League-lodtrækningen
Conference League-lodtrækningen