Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Filip Jørgensen skal erstattes

Af Morten Jørgensen
19.04.2025 Kl. 18:43
Dette er en klumme. Den er et udtryk for skribentens personlige holdninger. 

Chelsea har flere store udfordringer på nuværende tidspunkt, og danske Filip Jørgensen er desværre en af dem. 

Annonce

For nogle uger siden blev jeg spurgt, hvilken position Chelsea har mest brug for at forstærke sig på i sommerens transfervindue, og her svarede jeg, at det er målmandsposten. 

Det er ellers mindre end et år siden, at Chelsea brugte mange penge på at hente to nye målmænd til klubben i form af Filip Jørgensen og Mike Penders, som er to unge keepere med stort potentiale. 

Filip Jørgensen blev i klubben for at kæmpe med Robert Sánchez om pladsen som førstevalg, mens Mike Penders blev udlejet for at udvikle sig. 

Farvel eller ej til Kevin De Bruyne
Farvel eller ej til Kevin De Bruyne
Unmute
 
00:00
/
00:59
LIVE

Det har sidenhen vist sig, at Filip Jørgensen ikke er god nok til at spille på det niveau, som Chelsea stiler efter at være på lige nu. Han er ikke en målmand, der kan sikre The Blues en placering i top fire på nuværende tidspunkt. Måske kan han med tiden blive det. 

Problemerne hos Chelsea starter med den bagerste mand, der uanset om det har været Robert Sánchez eller den danske landsholdsspiller har vist stor usikkerhed hele sæsonen. 

Derfor tror jeg heller ikke på, at Chelsea kommer til at nærme sig de bedste klubber i engelsk fodbold, inden der er kommet en ny og bedre målmænd til klubben. 

Hvem kunne det så være? Min første indskydelse var schweiziske Gregor Kobel fra Dortmund, som også kan ende med at forlade den tyske storklub, der har gang i en dårlig sæson, i løbet af sommerens transfervindue. 

Jeg er dog bange for, at Chelsea beslutter sig for ikke at hente en ny målmand til sommer. I stedet vil sommeren blive brugt på at finde ud, hvilke to af Robert Sánchez, Filip Jørgensen, Djordje Petrovic og Mike Penders, som skal være i klubben næste sæson. 

Ingen af de fire keepere har lige nu niveau til den absolutte top af engelsk fodbold, og derfor mener jeg, at der burde prioriteres anderledes af den sportslige ledelse. 

Læs mange flere nyheder om Chelsea her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce