Filip Jørgensen trækker overskrifter
I løbet af den seneste uge har Filip Jørgensen trukket overskrifter, for Enzo Maresca har bekræftet, at danskeren nu er førstevalg i Chelsea.
Den unge målmand har ellers stået i skyggen af Robert Sánchez i den første tid hos Chelsea, men efter en række store fejl af den spanske keeper har den danske U21-landsholdsspiller nu fået chancen.
Fredag aften startede han sin anden Premier League-kamp på stribe, og det var første gang, at det skete.
Han fik hele opgøret mod Brighton på udebane, og det blev ikke nogen god oplevelse for den talentfulde dansker.
Hele tre gange måtte han hente bolden ud af netmaskerne i et opgør, hvor The Blues ikke havde en eneste afslutning inden for målrammen.
Efterfølgende har Filip Jørgensen heller ikke fået nogen særlig god bedømmelse af lokalavisen London Evening Standard, der har givet ham karakteren fire ud af ti.
– For første gang startede han to Premier League-kampe på stribe som bekræftet førstevalg – i hvert fald indtil videre.
– Han var uheldig med afretningen på Brightons andet mål, men kunne han have gjort det bedre på det første mål? Et frygteligt spark gav næsten João Pedro et fjerde mål, skriver lokalavisen.
I sommerens transfervindue skiftede Filip Jørgensen fra Villarreal, hvor han havde etableret sig som førstevalg mellem stængerne på bekostning af bundrutinerede Pep Reina.
Det fik Chelsea til at smide et stort millionbeløb efter den danske keeper, som i begyndelsen primært spillede i Conference League og Carabao Cuppen.
Læs også: Thomas Frank udpeger verdens bedste
Han har dog også fået enkelte kampe i Premier League, inden han altså nu er blevet førstevalg og har trukket overskrifter.
Indtil videre har han dog ikke imponeret i synderlig grad, og Chelsea sættes stadig i forbindelse med en ny keeper til sommer.
I videoen øverst i artiklen kan du se højdepunkterne fra rundens første kamp i Premier League.