Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fire gigantklubber lurer på Morten Hjulmand

Af Emil Plovgaard
24.06.2024 Kl. 08:07

Morten Hjulmand kan lande et stort skifte denne sommer.

Frikøbsklausulen lyder på 597 millioner kroner, så derfor har Sporting CP gode betingelser rundt om forhandlingsbordet.

Morten Hjulmand kan bruge sommerens EM-slutrunde i Tyskland som et glimrende udstillingsvindue, efter at han i den forgangne sæson blev portugisisk mester med Sporting CP.

Og netop EM-slutrunden kan blive udslagsgivende, for her er fire storklubber på plads for at holde øje med danskeren.

Det drejer sig om Manchester United, Tottenham, FC Barcelona og Paris Saint-Germain, skriver det portugisiske medie A Bola.

Morten Hjulmand har været med fra start i Danmarks to hidtidige EM-kampe mod først Slovenien og siden mod England. Det var mod England, at den danske midtbanespiller sendte bolden i kassen fra 28 meter efter 34 minutters spil.

Hjulmand skiftede til sin nuværende arbejdsgiver fra den portugisiske hovedstad fra italienske Lecce i sommeren 2023. Det skete for 134 millioner kroner.

Hurtigt spillede han sig ind i hjerterne hos Sporting CP’s fans, men snart kan han svigte dem.

Hjulmand regnes nemlig som en af de spillere, der skal være med til at føre Sporting CP ind i en ny æra, men det kan nogle af de fire føromtalte klubber ændre på.

Den danske midtbanespiller får på ny muligheden for at spille sig nærmere et stort skifte, når Danmark tirsdag aften skal møde Serbien i München. En ekspert har givet sit bud på, hvordan det kommer til at gå.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce