Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Flere undrer sig: Han skal dømme EM-finalen

Af Emil Plovgaard
14.07.2024 Kl. 19:09

Torsdag kunne Det Europæiske Fodboldforbund, UEFA, bekræfte, at franske Francois Letexier er blevet udpeget som dommer til søndagens EM-finale mellem Spanien og England.

Den 35-årige dommer har været international dommer siden 2017, og han har allerede dømt 65 UEFA-kampe i sin dommerkarriere.

Ved denne sommers EM-slutrunde har han blandt andet dømt kampen mellem Danmark og Serbien.

Derudover havde han også ansvaret i ottendedelsfinalen mellem Spanien og Georgien.

Flere udtrykker sig undrende over, at Letexier er blevet udvalgt som dommer som følge af, at hans land, Frankrig, blev slået ud til Spanien i semifinalen. Flere frygter derfor, at han kan være fjendtligt indstillet over for spanierne.

– Fransk dommer? Man ved bare, at han kommer til at straffe Spanien for at slå Frankrig ud tidligere i turneringen, skriver en bruger.

– Jeg kan godt undre mig over, om en fransk dommer vil have noget imod Spanien, efter at de har slået hans land ud, lyder det fra en anden.

Den tidligere Premier League-dommer Keith Hackett er dog begejstret over, at valget er faldet på Letexier.

– En af de mest enestående dommere er blevet udpeget til EM-finalen, skriver han på det sociale medie X.

Søndagens finale spilles på det olympiske stadion i Berlin og fløjtes af Letexier i gang klokken 21.

Virgil van Dijk langede onsdag ud efter dommeren efter semifinalen mellem England og Holland.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce