Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Flirter med Raphaël Varane

Af Emil Plovgaard
17.05.2024 Kl. 18:51

Raphaël Varane forlader Manchester United denne sommer.

Den franske midtstopper skiftede til De Røde Djævle fra Real Madrid i sommeren 2021.

Men tre år er alt, hvad det bliver til, og nu skal Varane på nye eventyr.

I går, torsdag, kunne det franske medie Foot Mercato berette, at RC Lens viste stærk interesse for at hente den tidligere klubspiller tilbage til sommer.

Klubbens cheftræner, Franck Haise, lægger da heller ikke skjul på, at han gerne ser Varane i klubben.

– Naturligvis interesserer Varane mig med sine egenskaber som spiller, leder og menneske; det, han repræsenterer og dét, han er i stand til.

– Hvis der findes en mulighed (for at hente Varane, red.) vil jeg blive den lykkeligste træner i hele verden, siger Haise ifølge GFFN.

Den franske midtstopper har spillet 30 kampe for Manchester United i indeværende sæson.

I alt er det blevet til 90 kampe i tiden i England.

Den 31-årige franskmand har vundet én titel med Manchester United, nemlig ligacuppen sidste år.

Den 25. maj kan det blive til endnu en titel, når Manchester United møder Manchester City i FA Cup-finalen.

Læs også: Bo Henriksen har aftale på plads med Liverpool

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce