Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Florian Wirtz’ afløser er fundet

Af Morten Jørgensen
24.04.2025 Kl. 14:38

Bayer Leverkusen har fundet afløseren for Florian Wirtz, som klubben nu i højere grad vil kunne tillade sig at sælge dyrt. 

Annonce

En række medier, heriblandt Sky Sports, kan torsdag fortælle, at Bayer Leverkusen har sikret sig den 19-årige Ibrahim Maza fra Hertha Berlin. 

Købet af teenageren, der ventes at koste lige omkring 90 millioner kroner, vil efter sigende blive annonceret inden længe, for i løbet af de kommende dage venter det obligatoriske lægetjek. 

Ibrahim Maza, som kommer fra Algeriet, havde også interesse fra VfB Stuttgart, hvor han var udset til at erstatte Enzo Millot, men han har altså i stedet valgt at tage til Bayer Leverkusen. 

Dermed har det tyske mesterhold også fundet en spiller, der har potentiale til at kunne afløser Florian Wirtz, som der er en voldsom interesse for blandt nogle af verdens bedste klubber. 

Real Madrid, Bayern München og Manchester City siges at ville have fingrene i tyskeren, som måske allerede kan skifte i sommerens transfervindue. 

Han vil dog komme til at koste mere end en milliard kroner, og der pågår lige nu mange forhandlinger. Leverkusen forhandler også selv med tyskeren, som de vil have til at forlænge kontrakten, så han kan blive lidt længere i klubben. 

Ibrahim Maza har i denne sæson spillet 32 kampe for Hertha Berlin i den næstbedste række, hvor han har scoret syv mål og lavet tre assists. 

Læs mange flere transferrygter lige her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce