Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Flyvende Damsgaard i fornemt selskab

Af Morten Jørgensen
03.12.2024 Kl. 12:39

Mikkel Damsgaard har gang i en rigtig god sæson for Brentford.

Den danske landsholdsspiller har i denne sæson for alvor fået gang i karrieren igen efter nogle svære år.

Han har blandt andet scoret sit første mål siden EM-semifinalen mod England i sommeren 2021. Derudover har han også fået gang i de målgivende afleveringer.

I Premier League er der således kun tre spillere, som i denne sæson har lavet flere assists end danskeren indtil videre. Og det er tre af ligaens absolut bedste spillere vel at mærke.

Bukayo Saka topper listen over flest assists foran Mohamed Salah og Cole Palmer. Derefter kommer Mikkel Damsgaard ind på listen med sine fem målgivende afleveringer for Brentford.

Placeringen som nummer fire deler danskeren med Manchester United-duoen Bruno Fernandes og Amad Diallo.

For anden måned på stribe er den kreative dansker da også kommet på månedens hold hos WhoScored.

Læs også: Rúben Amorim kan ikke lide, hvad United-fansene gør

I alt er Damsgaard noteret for 16 kampe for Brentford i denne sæson. Her er det blevet til to scoringer og fem assists for danskerklubben.

Han har kontrakt med Brentford til sommeren 2027, og mon ikke en mulig kontraktforlængelse er inden for rækkevidde? Det synes i hvert fald oplagt for den sportslige ledelse hos London-klubben.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce